lørdag den 27. april 2013

Nutella lagkage


Da jeg endnu ikke har holdt fødselsdag for familien, skal det da gøres i dag. Det bliver gjort med to lækre lagkager. Jeg bestilte en Nutella lagkage, som var populær til mine børnefødselsdage da jeg var mindre. Jeg kan kun sige, at jeg virkelig glæder mig til ar smage den igen! Lagkager er bare virkelig godt, og de smager helt guddommeligt.

fredag den 26. april 2013

En stille og rolig fredag




En gåtur var hvad jeg blev tvunget til at mine forældre i dag. Men ork, det var nu meget hyggeligt. At gå blandt de bare træer og kigge efter anemoner i skovbunden, det kan man få nogle rigtig gode billeder ud af. Man kan jo også altid lige plukke lidt til hjemmet, det vil jo pynte. I aften har jeg sat mig for, at jeg vil sætte 'Find Nemo' på, da det er enormt længe siden jeg har set den, og jeg husker den som en god og sød film. Så det er hvad jeg skal bruge min aften på.

Pynt til værelset







Jeg har her i formiddags været ved at sætte ting og sager i min reol. Og sådan kom noget af det altså til at se ud. Jeg er selv ret vild med det, og elsker sådan noget med at indrette. Så det er noget jeg altid kan give mig til. Hvad skal i derude lave i dag?

onsdag den 24. april 2013

Shopping, café og barbara moleko


Med kort varsel fik jeg lige lavet en aftale med min mor, om at mødes i århus -da jeg lige havde lyst  til at shoppe lidt, hihi. Jeg fik købt en cardigan samt en såkaldt 'bæltetaske' som skulle være rimelig IN fortiden. Derefter var vi på café og nyde en lækker 'frap o freeze', som i øvrigt var meget velsmagende! Det ordnede vi da lige i Bruuns Galleri, hvor vi sørme også fik et glimt af Barbara Moleko, som lige var på scenen og synge et par numre.  Det var super fedt at se hende, hun er sådan en dygtig sanger.


tirsdag den 23. april 2013

En gåtur ved vandet

Eftersom vi kun var få elever mødt op til designtimen i dag, var det en passende mulighed for lige at nå en lille gåtur ved vandet. Da anden fagperiode er ved at være slut, startede vi timen med at rydde op i lokalet, hvorefter vi tog en rask travetur. Det var enormt hyggeligt, vi fik snakket lidt og fandt endda også en bænk hvor vi satte os.


fredag den 19. april 2013

En solrig dag


Med et solrigt men blæseligt vejr, går vi her på højskolen en fed weekend i møde. Vi har gammel elev weekend og stemningen er helt i top. En masse mennesker er allerede ankommet og klar til koncert i aften. I morgen går det løs med fest m. temaet 'asien'. Jeg er sikker på at det bliver en vild weekend, og jeg ser utroligt meget frem til den.

onsdag den 17. april 2013

Fødselsdag - 18 år






En dag med solskin, sommerfugle og bier. Det viser da bare lidt af hvor artig jeg har været. Jeg har haft en stille og rolig dag på højskolen, og om aftenen var jeg på restaurant Zorba og spise med min familie. Det har været enormt hyggeligt, og så fantastisk en dag. Jeg har fået nogle rigtig fine gaver -bestik, kop og fad, og det på billederne ovenover. Derudover fik jeg lidt af nogle veninder, såsom en pose med 'små ting' som jeg jo har en lille svaghed for, chokolade og et kæmpe banner med et tillykke. Jeg kan langt fra klage over denne uforglemmelige dag.

mandag den 1. april 2013

Romturen






Det er lidt over en måned siden jeg kom hjem fra Rom. Det var en så om sige en vidunderlig studietur med højskolen. Vi så mange spændende ting -peterskirken, det sikstinske kapel, colosseum, den spanske trappe og trevi fontænen var blot nogle af de enormt spændende seværdigheder vi oplevede. Rom er bare en fantastisk by, og det er langt fra den sidste gang jeg sætter ben der. Det skal bare opleves.